Kloakarbejde - spildevand

Hos HMN Entreprenøren møder du autoriserede kloakmestre, som besidder stor erfaring og ekspertise inden for renovering og nyetablering af kloaksystemer. Ved at vælge os som samarbejdspartner er du derfor garanteret, at dit kloakarbejde bliver udført i henhold til gældende regler på området og i høj kvalitet. Vores dygtige medarbejdere udfører rutinemæssigt tv-inspektion samt kvalitetssikrer det udførte arbejde, som vi dokumenterer til dig som kunde via en KS-mappe der følger alle sager. Vores kerneydelse inden for kloaksegmentet er bl.a. komplekst kloakarbejde for forsyningsselskaber, men vi udfører også mere traditionelle former for kloakarbejde. Blandt vores kunder finder du derfor både forsyningsselskaber, erhvervs- og privatkunder.

Alsidigt kloakarbejde

Som kunde hos HMN Entreprenøren får du en partner, der er vant til både små og store udfordringer inden for kloaksegmentet, og som udfører mange typer af opgaver. Vi har bl.a. stor ekspertise inden for separatkloakeringer, trykledninger, transmissionsledninger, gravitationsledninger, grundvandssænkning, pumpebrønde, over- og underjordiske bassiner og kloakarbejde ved pludseligt opståede skader og problemer. Vi kan også træde til, når der er behov for renovering af kloakfaciliteter samt i forbindelse med andre af vores ydelser, f.eks. ved anlægsarbejde, renovering etc. Her kan vi anlægge kloaksystemet fra bunden, eller vi kan udbedre og optimere den eksisterende løsning.

Grundigt kloakarbejde

Når vi udfører kloakarbejde, har vi mulighed for at løse opgaver i en gravedybde på helt op til 6-7 meter uden anlæg. Vi har mulighed for at udføre opgaverne med anlæg, gravekasser med oversektioner, lineære gravekasser eller "københavnerspuns" Vores medarbejdere udfører opgaven under stor hensyntagen til forsyningssikkerheden, der berørte lodsejere, naboer og de trafikale forhold – vi gør en stor indsats for at være til mindst mulig gene der, hvor vi opererer. Inden vi påbegynder arbejdet, har vi endvidere tilegnet os kendskab om forholdene i jorden. F.eks. undersøger vi, om der er underjordiske ledninger, som vi skal tage hensyn til.

Renoverende kloakarbejde

Hos HMN Entreprenøren tilbyder vi endvidere renovering og vedligehold af dit kloaksystem. Vores mangeårige erfaring med mange og forskellige opgavetyper har givet os ekspertisen til at udføre en bred vifte af opgaver for forsyningsselskaber, erhvervs- og privatkunder. Vi varetager derfor alt fra småopgaver til omhyggelig renovering af omfattende kloaksystemer. Ønsker du uforpligtende information og professionel rådgivning om vores kloakarbejde, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt

HMN Entreprenøren A/S
Telefon: 96 66 88 00
E-mail: info@hmn-as.dk

Himmerlandsvej 16B
9670 Løgstør

kloakmestrenes kvalitetskontrol byggeriets-kvalitetskontrol Autoriseret kloakmester    Stor-Klovnesponsor-2017 100x100mm-3
Knæk Cancer 2017